|
Jeg begyndte med, at arbejde med den kubistiske udtryksform collage. Udklip placeret i en harmonisk orden.
Det har præget min udtryksform, som har bevæget sig fra det mere futuristiske, inspireret af bevægelse, over det mere funktionalistiske, inspireret af industrimiljø, til min egen fortolkning af japanske trætryk fra 1700-1800 tallet udfra en kubistisk synsvinkel.
I 2008 blev jeg bedt om, at illustrere børne-og arbejdsbogen "Timo Moto på eventyr" med mine japanske malerier.
Videre til den færøske natur, og sammenspillet mellem den og mennesket, hele tiden med kubismen i bagagen. Beskriveksen af det færøske landskab med et naivistisk strøg.
I 2010 begyndte jeg, at kombinere det japanske og færøske landskab i en slags "Landskab Fantasi".
Malerierne på denne hjemmeside er et repræsentativt udsnit af mit arbejde.
Claus Thurøe
|